Beskrivelse fra afholdt workshop. Alle nye workshop bliver tilrettet jeres behov.
“Egenomsorg og self-compassion”
Denne workshop er en opfølgning på vores første workshop i april 2023, hvor overskriften på dagens oplæg og workshop lød “professionel livskvalitet, trivsel og compassion” - og da talte vi om, at det er et bevidst valg at ville stræbe efter trivsel og livskvalitet - og at vi bliver nødt til at træne det.
I dag skal vi dykke endnu mere ned i hvordan vi kan træne vores egen trivsel. Hvordan passer vi på os selv og drager omsorg for os selv? Hvordan træner vi aktivt at øge vores mentale velvære og hvordan træner vi mere robusthed til at stå imod, når livet gør ondt?
For HVIS vi trives og føler mentalt velvære. HVIS vi er robuste til at stå imod knubs og modgang og HVIS bliver bedre til at drage omsorg for os selv - SÅ er vi også bedre i stand til at hjælpe andre, være der for andre og drage omsorg for andre.
Vi ønsker at hjælpe, støtte og trøste alle andre - både de mennesker vi møder i vores professionelle liv og de mennesker vi omgiver os med i vores private liv. Vi ønsker at være der for andre, vise empati og compassion når de gennemlever noget svært. - Men det kan vi kun hvis vi tager vare på os selv først.
Vi må lære at vise selv-omsorg i lige så høj grad, som vi viser omsorg for andre.
Vi må lære at være self-compassionate I lige så høj grad, som vi er compassionate for andre.
Det handler dagen om i dag - og I som deltagere skal være aktive medspillere. Træning sker ved at mærke det på egen krop.
Varighed 3 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt workshop. Alle nye workshop bliver tilrettet jeres behov.
”Professionel livskvalitet, trivsel og compassion – et bevidst valg og en aktiv træning”
Professionel livskvalitet – trivsel og arbejdsglæde, er essentiel for alle, men kan udfordres af arbejdspres, relationstræthed samt manglende følelsesmæssig restitution.
Vi møder allesammen lidelse og smerte både i kraft af vores professionelle virke - hos patienter, deres familier, måske hos kolleger, men også i vores private liv og du er ofte alene om at rumme den, selvom du har gode lydhøre mennesker omkring dig.
Som fagperson blandt syge mennesker, hvor relationerne ofte er mange, men kortvarige, kan det føles, som om du fungerer som container for al den smerte. Det kan slide og udtrætte og føre til mistrivsel.
Ikke al lidelse og smerte kan ændres, lindres eller forsvinde, hvor end du som fagperson gerne vil hjælpe. Det er ikke al lidelse og smerte, der kan ”fixes” og det kan til tider være næsten ubærligt at være vidne til. Sådanne oplevelser sætter følelsesmæssige spor ligegyldig hvor erfaren en fagperson eller omsorgsperson du er. Vi som mennesker er ”wired” til at udvise empati og compassion, men er der et øvre loft?
Hvordan kan du som professionel og som menneske rumme og være med lidelse uden at blive følelsesmæssigt slugt af den? Hvordan kan du undgå følelsesmæssig ”forstoppelse”, men i stedet lære at fordøje følelser på en hensigtsmæssig måde?
Hvordan kan du som sundhedsprofessionel og omsorgsperson udvise empati og compassion uden at udtrættes og miste fagligt og relationelt engagement? Er der noget, der hedder compassion fatigue og compassion burnout og hvordan kan du undgå det?
Hvordan kan du som professionel og som menneske blive mere bevidst om din egen mentale sundhed, din egen professionelle livskvalitet og din egen følelsesmæssige restitution?
Kan vi lade professionel livskvalitet og mental sundhed være et bevidst valg og aktivt træne det på samme måde, som vi træner vores øvrige krop?
Vi udvikler det vi træner. Det gælder muskler, intellekt og viden, men det gælder også hjernen og vores mentale trivsel.
- Denne temadag om professionel livskvalitet, trivsel og compassion, søger at give inspiration, personlig indsigt, refleksion og konkrete værktøjer og øvelser til netop denne træning.
Varighed 3 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt workshop. Alle nye workshop bliver tilrettet jeres behov.
“Tid er en underlig størrelse - men du bestemmer”
Det går stærkt - vi er travle folk. Opgaverne er mange og beslutningerne er tunge.
Vi prøver at jonglere med vores tid - arbejdstid, kollegatid, familietid, vennetid og måske lidt egentid, - men stort set altid med en snært af dårlig samvittighed over alt det, vi dermed ikke bruger tid på i netop dette øjeblik.
Vi vil gerne de gode relationer og de gode kollegiale netværk, de er vigtige - det ved vi. Vi vil gerne deltage i de sociale initiativer udenfor arbejdstid og de uforpligtende møder på gangen eller over frokosten, men de tager tid. Tid, der tages fra noget andet. Tid, der tages fra opgaver og egen dygtiggørelse og ultimativt tager tid fra vores familie- og fritidsliv.
Så vi presser den. Vi kører til grænsen med speederen i bund i en form for
“crash n´ burn” strategi - for så længe den går, så går den jo - lige indtil den ikke går mere.
De fleste af os - og mange arbejdspladser - prioriterer, at vi holder vores fysiske krop i god form, for det gavner performance og trivsel. Men vores mentale sundhed får ikke dette fokus.
Vi udvikler det, vi træner. Det gælder muskler, intellekt og viden, men det gælder også vores plastiske hjerne og vores mentale trivsel.
Denne temaaften søger at give inspiration, refleksion og konkrete øvelser til netop denne træning. Aftenen vil bestå af små praktiske meditationsøvelser samt et oplæg med følgende budskaber:
- Mental sundhed kan trænes, men det er et aktivt valg at ville træne.
- Gevinsten ved at træne sin mentale sundhed er tid, fokus, overskud, trivsel, resiliens, bedre beslutningstagen og planlægning, bedre søvn, bedre følelsesregulering og bedre relationer.
- Det er ikke så svært at komme igang - lidt kan også gøre det.
Varighed 1 time (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt workshop. Alle nye workshop bliver tilrettet jeres behov.
”Professionel livskvalitet, trivsel og compassion – et bevidst valg og en aktiv træning”
Professionel livskvalitet – trivsel og arbejdsglæde, er essentiel for alle, men kan udfordres af arbejdspres, relationstræthed samt manglende følelsesmæssig restitution.
Som sygeplejerske og omsorgsperson møder du lidelse og smerte hos dine patienter, deres familier og du er ofte alene om at rumme den, selvom du har gode lydhøre kolleger. Du møder stor lidelse i form af smerter, tab, traume og sorg og du møder mindre lidelse i form af frustration, bekymring og nedtrykthed – men for den enkelte er det alt sammen lidelse og du fungerer som container for al den smerte.
Ikke al lidelse og smerte kan ændres, lindres eller forsvinde, hvor end du som fagperson gerne vil hjælpe. Det er ikke al lidelse og smerte, der kan ”fixes” og det kan til tider være næsten ubærligt at være vidne til. Sådanne oplevelser sætter følelsesmæssige spor ligegyldig hvor erfaren en sygeplejerske eller omsorgsperson du er. Vi som mennesker er ”wired” til at udvise empati og compassion, men er der et øvre loft?
Hvordan kan du som professionel og som menneske rumme og være med lidelse uden at blive følelsesmæssigt slugt af den? Hvordan kan du undgå følelsesmæssig ”forstoppelse”, men i stedet lære at fordøje følelser på en hensigtsmæssig måde?
Hvordan kan du som sundhedsprofessionel og omsorgsperson udvise empati og compassion uden at udtrættes og miste fagligt og relationelt engagement? Er der noget, der hedder compassion fatigue og compassion burnout og hvordan kan du undgå det?
Hvordan kan du som professionel og som menneske blive mere bevidst om din egen mentale sundhed, din egen professionelle livskvalitet og din egen følelsesmæssige restitution?
Vi kan med copingstrategier lære at søge tilbage til vores belønnings- og restitutionssystem og dermed undgå stress- og belastningsreaktion, men spørgsmålet er, om vi foruden denne ”brandslukning” også kan træne og opdyrke en mental bufferkapacitet?
Kan vi træne og opdyrke mental trivsel, flourishing og compassion, så vi har mere at stå følelsesmæssigt i mod med og så vi lettere kan aktivere vores belønnings- og restitutionssystem? Kan vi lade professionel livskvalitet og mental sundhed være et bevidst valg og aktivt træne det på samme måde, som vi træner vores øvrige krop?
Vi udvikler det vi træner. Det gælder muskler, intellekt og viden, men det gælder også hjernen og vores mentale trivsel.
- Denne temadag om professionel livskvalitet, trivsel og compassion, søger at give inspiration, personlig indsigt, refleksion og konkrete værktøjer og øvelser til netop denne træning.
Varighed 3 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt workshop. Alle nye workshop bliver tilrettet jeres behov.
”Professionel livskvalitet som Humanum behandler – et bevidst valg og en aktiv træning”
Professionel livskvalitet – trivsel og arbejdsglæde, er essentiel for alle, men kan udfordres af arbejdspres, relationstræthed samt manglende følelsesmæssig restitution.
Som Humanum behandler kommer du tæt på mennesker. Du vil møde lidelse og smerte hos dine patienter og klienter og du er ofte alene om at rumme den. Du vil møde stor lidelse i form af smerter, tab, traume og sorg og du vil møde mindre lidelse i form af frustration, bekymring og nedtrykthed – men for den enkelte er det alt sammen lidelse og du fungerer som container for al den smerte.
Ikke al lidelse og smerte kan ændres, lindres eller forsvinde, hvor end du som fagperson og menneske gerne vil hjælpe. Det er ikke al lidelse og smerte, der kan ”fixes” og det kan til tider være næsten ubærligt at være vidne til. Sådanne oplevelser sætter følelsesmæssige spor ligegyldig hvor erfaren en behandler du er. Vi som mennesker er ”wired” til at udvise empati og compassion, men er der et øvre loft?
Hvordan kan du som Humanum behandler rumme og være med lidelse uden at blive følelsesmæssigt slugt af den? Hvordan kan du undgå følelsesmæssig ”forstoppelse”, men i stedet lære at fordøje følelser på en hensigtsmæssig måde?
Hvordan kan du som sundhedsprofessionel og omsorgsperson udvise empati og compassion uden at udtrættes og miste fagligt og relationelt engagement? Er der noget, der hedder compassion fatigue og compassion burnout og hvordan kan du undgå det?
Hvordan kan du som Humanum behandler blive mere bevidst om din egen mentale sundhed, din egen professionelle livskvalitet og din egen følelsesmæssige restitution? Kan du træne og opdyrke en mental bufferkapacitet, så du ikke så let mister fodfæste?
Kan vi træne det?
Kan vi træne i at kunne være med svære følelser, smerte og lidelse - både andres og vores egen? Kan vi træne og opdyrke mental trivsel, flourishing og compassion, så vi har mere at stå følelsesmæssigt i mod med og så vi lettere kan aktivere vores tilknytnings- og restitutionssystem? Kan vi lade professionel livskvalitet og mental sundhed være et bevidst valg og aktivt træne det på samme måde, som vi træner vores øvrige krop?
Ja, for vi udvikler det vi træner. Det gælder muskler, intellekt og viden, men det gælder også hjernen og vores mentale trivsel.
- Workshoppen i professionel livskvalitet som Humanum behandler, søger at give inspiration, personlig indsigt, refleksion og konkrete værktøjer og øvelser til netop denne træning.
- Workshoppen søger at afdække begrebet relationstræthed (compassion fatigue) og risikoen ved det langvarige indre eller følelsesmæssige og ofte ubevidste arbejdspres, der kan følge med behandlerjobbet.
Varighed 2 x 2 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt foredrag. Alle nye foredrag bliver tilrettet jeres behov.
“Empati-udmattelse eller relationstræthed"
Hvad er det og hvordan modvirker vi det?
Udtrykket relations- eller omsorgstræthed og endda empati-udmattelse bliver ofte brugt til at betegne følelsen af “tabt compassion” overfor borgere - kriminelle eller ej - som man er sat i opdrag at servicere.
Denne tilstand kan ses hos medarbejdere, der i den gode borgerserviceånd skal udvise indlevelse, forståelse og overskud i mødet med borgere, der udviser svære eller negative følelser i form af eksempelvis vrede, afmagt, stress, depression og frygt - men hvor medarbejderen ikke formår at regulere egne følelser i disse svære borgerrelationer, hvilket dræner og udmatter.
Mental udmattelse og vanskeligheder ved den følelsesmæssige selvregulering, kan i værste fald føre til mistrivsel både på arbejdet og i fritiden, hvilket ofte resulterer i sygefravær.
Spørgsmålet er, hvordan klæder lederen sine medarbejdere på til at kunne agere compassionate i relationen med borgeren - kriminel eller ej - så medarbejderen stadig kan passe på sig selv, uden at opleve personlig distress eller distancering? Ligeledes, hvordan kan lederen optræde compassionate overfor medarbejderen uden selv at blive drænet og udbrændt?
Når vi taler om mennesker, der arbejder med mennesker, - både medarbejdere og ledere - og omsorgsrelateret træthed eller empatiudmattelse — så må fokus ikke kun ligge på ydre faktorer, så som regler og regulativer, men i lige så høj grad fokusere på indre psykologiske faktorer hos den enkelte.
Hvordan kan vi forebygge udbrændthed og opbygge en buffer, så vi ikke er så sårbare for distress og udbrændthed? Ved at have fokus på og give plads til egne og andres reaktioner, følelser og udfordringer. Ved at træne compassion. Vi udvikler det vi træner. Det gælder muskler, intellekt og viden, men det gælder også hjernen og vores mentale trivsel.
“Compassion"
Compassion for andre starter med compassion for os selv. Self-compassion er vores aktivt handlende empati for os selv. Compassion for andre og for os selv kan trænes og virker som modgift og buffer mod udtrætning og udbrændthed som følge af vores professionelle relationer med andre mennesker og de svære følelser, som relationerne kan udløse.
Empati-udmattelse hos professionelle er reel, og træning af compassion er en konkret løsning. Så hvordan kommer vi i gang med at træne?
- Oplægget “Compassion-fokuseret ledelse - en aktiv træning for opbygning af modstandskraft mod relationstræthed”, er en introduktion til emnet og søger at give inspiration, personlig indsigt, refleksion og konkrete værktøjer og øvelser til netop denne træning.
- Oplægget søger at afdække begrebet relationstræthed og risikoen ved det langvarige indre eller følelsesmæssige og ofte ubevidste arbejdspres, der kan følge med jobbet.
Varighed 1 time (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt foredrag. Alle nye foredrag bliver tilrettet jeres behov.
Self-compassion og selvomsorg i en omskiftelig tid
Hvordan passer vi på os selv, når alt omkring os skifter og forandrer sig? Hvad vi gjorde igår kan vi ikke gøre idag, - og i morgen skal vi måske forholde os til endnu et sæt forandrede retningslinjer.
Hvordan kan vi finde balancen mellem at ville hinanden socialt og kollegialt og samtidig føle, at vi er effektive og bidragende i vores arbejdsopgaver? Hvordan kan vi finde den balance, når vi pludselig skal forholde os til hjemmearbejdspladser, til nye typer af arbejdsopgaver og arbejdsformer og ikke mindst når vi skal forholde os til virtuelle møder, hvor vi ikke kan mærke hinanden?
Vi vil gerne de gode relationer og de gode kollegiale netværk, de er vigtige - det ved vi. Vil vil gerne deltage i de sociale initiativer udenfor arbejdstid og de uforpligtende møder på gangen eller over frokosten, men de tager tid. Tid, der tages fra noget andet. Tid, der tages fra opgaver og egen dygtiggørelse og ultimativt tager tid fra vores familie- og fritidsliv.
Vi prøver at jonglere med vores tid - arbejdstid, kollegatid, familietid, vennetid og måske lidt egentid, - men stort set altid med en snært af dårlig samvittighed over alt det, vi dermed ikke bruger tid på i netop dette øjeblik.
Måske har det altid været sådan, men det moderne liv løber hurtigere og hurtigere og det bliver mere og mere omskifteligt. Den seneste coronaepidemi satte os allesammen endnu mere på prøve, men det er en tendens alle vegne. Verden bliver mere kompleks, omskiftelig og uforudsigelig - og vores hjerner har svært ved at følge med. Vores hjerner er overordnet set stadig gearet som de var i fordums tid. Vi har stadig “gamle” hjerner, der sommetider udfordres over evne med alt det nye og især tempoet i alt det nye.
Hvordan navigerer vi i alt det nye uden at tabe os selv? Hvordan drager vi omsorg og har compassion for os selv, så vi ikke blot overlever, - men så vi trives?
- “Self-compassion og selvomsorg i en omskiftelig tid” er et oplæg til, hvordan vi aktivt træner at trives godt - ikke blot at overleve - i en omskiftelig tid.
- Foredraget søger at skabe personlig indsigt, refleksion og give inspiration til at finde en god balance og navigation i alt det foranderlige. Dagen vil være en blanding af inspirationsoplæg, konkrete værktøjer og øvelser til netop denne træning.
Varighed 2 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt foredrag. Alle nye foredrag bliver tilrettet jeres behov.
Compassionate arbejdsfællesskaber
Hvordan værner vi om vores gode, velfungerende og unikke arbejdsfællesskaber? Hvordan sikrer vi os, at de kan vedblive at vokse og udvikle sig? Hvordan håndterer vi professionelle uenigheder på en måde, så vi tager hånd om hinanden og om os selv?
En compassionate tilgang til samarbejde og arbejdsopgaver kan skabe og fastholde sunde relationer mellem mennesker. En compassionate tilgang har hinandens og egen trivsel i fokus gennem vores kommunikation, vores perspektiv og vores opgaveløsning.
Når trivsel er i fokus, er det fordi vi stræber efter at ”flourish” – ikke blot nøjes. Vi opnår flourishing, fordi vi taler godt sammen – også om udfordringer og uenigheder. Vi opnår flourishing, fordi vi føler os set og hørt og accepteret. Vi opnår flourishing, fordi vi finder glæde, interesse og engagement i det vi laver, og fordi vi finder mening, formål og ny energi i vores arbejdsopgaver – også de velkendte og rutineprægede.
En flourishing og compassionate tilgang til hele livet – ikke kun det professionelle – opbygger ”plus på kontoen”. Det opbygger modstandsdygtighed og robusthed, det der med andre ord kaldes resiliens. Vi opbygger simpelthen en større buffer mod mistrivsel og belastningsreaktioner – hvad enten vi taler stress, irritation, mismod eller udbrændthed.
Men flourishing og compassion skal ”nurses” – det skal trænes. Vi har det alle sammen iboende, men vi kan så meget mere. Vi har ”gamle” hjerner, der kører automatiserede føle- og tankeloops om og om igen. Disse føle- og tankemønstre er ”trænet” gennem hele vores liv og vi ænser dem ikke, vi reagerer bare.
Vi kan ved træning lære at blive opmærksomme på disse mønstre og navigere i disse. Vi kan lære om vores medfødte tendens til at fokusere på det negative og træne en modvægt til denne tendens. Vi kan lære bedre at forstå vores tanker, følelser og handlinger og træne en mere omsorgsfuld og compassionate måde at tale til os selv på. Vores indre dommer er oftest urimelig hård.
Self-compassion – altså compassion og omsorg for dig selv - er fundamentet for forståelse, empati og compassion for andre og deres tanker, følelser og ikke mindst handlinger – også når de ”tricker” os og vi er uenige. Sammen kan vi skabe mere omsorgsfulde relationer og samarbejder, men det skal trænes.
- ”Compassionate arbejdsfællesskaber” er et oplæg til, hvordan vi træner disse tilgange til vores samarbejde og vores arbejdsopgaver.
- Temadagen søger at give inspiration, personlig indsigt, refleksion og konkrete værktøjer og øvelser til netop denne træning.
Varighed 3 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt foredrag. Alle nye foredrag bliver tilrettet jeres behov.
”Professionel livskvalitet i almen praksis – et bevidst valg og en aktiv træning”
Professionel livskvalitet – trivsel og arbejdsglæde, er essentiel for alle, men kan udfordres af arbejdspres, relationstræthed samt manglende følelsesmæssig restitution.
Som læge møder du lidelse og smerte hos dine patienter og du er ofte alene om at rumme den. Du møder stor lidelse i form af smerter, tab, traume og sorg og du møder mindre lidelse i form af frustration, bekymring og nedtrykthed – men for den enkelte er det alt sammen lidelse og du fungerer som container for al den smerte. Ikke al lidelse og smerte kan ændres, lindres eller forsvinde, hvad end du som fagperson gerne vil hjælpe. Det er ikke al lidelse og smerte, der kan ”fixes” og det kan til tider være næsten ubærligt at være vidne til. Sådanne oplevelser sætter følelsesmæssige spor ligegyldig hvor erfaren en læge du er. Vi som mennesker er ”wired” til at udvise empati og compassion, men er der et øvre loft?
Hvordan kan du som læge rumme og være med lidelse uden at blive følelsesmæssigt slugt af den? Hvordan kan du undgå følelsesmæssig ”forstoppelse”, men i stedet lære at fordøje følelser på en hensigtsmæssig måde?
Hvordan kan du som sundhedsprofessionel og omsorgsperson udvise empati og compassion uden at udtrættes og miste fagligt og relationelt engagement? Er der noget, der hedder compassion fatigue og compassion burnout og hvordan kan du undgå det?
Hvordan kan du som læge blive mere bevidst om din egen mentale sundhed, din egen professionelle livskvalitet og din egen følelsesmæssige restitution?
Vi kan med copingstrategier lære at søge tilbage til vores belønnings- og restitutionssystem og dermed undgå stress- og belastningsreaktion, men spørgsmålet er, om vi foruden denne ”brandslukning” også kan træne og opdyrke en mental bufferkapacitet?
Kan vi træne og opdyrke mental trivsel, flourishing og compassion, så vi har mere at stå følelsesmæssigt i mod med og så vi lettere kan aktivere vores belønnings- og restitutionssystem? Kan vi lade professionel livskvalitet og mental sundhed være et bevidst valg og aktivt træne det på samme måde, som vi træner vores øvrige krop?
Vi udvikler det vi træner. Det gælder muskler, intellekt og viden, men det gælder også hjernen og vores mentale trivsel.
- Denne temadag om professionel livskvalitet i almen praksis, søger at give inspiration, personlig indsigt, refleksion og konkrete værktøjer og øvelser til netop denne træning.
- Dagen søger at afdække begrebet relationstræthed (compassion fatigue) og risikoen ved det langvarige indre eller følelsesmæssige og ofte ubevidste arbejdspres, der kan følge med lægejobbet.
Varighed 3 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt foredrag. Alle nye foredrag tilrettes jeres behov.
”Psykosocial støtte og sundhedspædagogiske indsatser, en inspirationsdag om flourishing”
Temadagen vil berøre og diskutere, om vi kan gøre det endnu bedre og favne endnu bredere som sundhedsprofessionelle end vi allerede gør. Vi vil berøre emner som:
Den sundhedsprofessionelle som facilitator af vækst, trivsel, glæde og wellbeing
Trivsel er mere end fravær af mistrivsel - En forskningsbaseret tilgang til styrkelse af livskvalitet og mestring i livet
Hvordan støtter vi mestring af livet og ikke kun mestring af sygdom
Motivation for ændring af vaner og opfattelse af egen sundhed
Et neurovidenskabeligt perspektiv på vaner, vilje og fastholdelse af forandring
Hvordan holder vi fokus på opfyldelse af mål frem for sætning af mål
Varighed 4 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt foredrag. Alle nye foredrag tilrettes jeres behov.
”Den sundhedsprofessionelle som facilitator af flourishing og mental sundhed”
Tillært hjælpeløshed er et begreb, der fortæller, at folk, der oplever negative begivenheder, bliver passive, uden at prøve at ændre kursen for deres fremtid. Tillært hjælpeløshed skaber kognitive problemer og problemer med at se, at handlinger overhovedet har en positiv effekt. Med tillært hjælpeløshed ser du kun det dårlige.
Måske skal problematikken gribes an på en anden måde!
Hvorfor fokuserer vi kun på elendigheden?
Sundhedsparadigmet har traditionelt fokuseret på fejl, mangler og risiko. Vi har behandlet det fejlagtige og forsøgt at forebygge forværring.
Vi skal væk fra tankegangen om, at det bedste vi kan håbe på, er at holde elendighed fra døren.
Vi skal ikke blot stræbe efter at gå fra minus 5 til 0, men derimod at stræbe efter at gå fra +2 til +5. Det gælder som individ, som organisation, som samfund, som nation og som menneskehed.
Men hvordan gør vi det? Vi må stille os selv det spørgsmål, om livet er et equibrilium omkring neutral eller der virkelig er en positiv side, en plus-side?
Vi reagerer forskelligt
Vi ved fra forskningen generelt, men specifikt fra forskningen i positiv psykologi, at det menneskelige reaktionsmønster på ekstrem belastning og elendighed er normalfordelt.
Til venstre i fordelingen af populationen er de mennesker, der bukker under for ekstrem belastning. De bliver hjælpeløse og de udviser adfærd, der ligner post-traumatisk-stress. De har større selvmordsrate og lider i højere grad af depression.
I den store midtergruppe er folk, der er robuste (resiliente) i den forstand, at de trods modgang og ekstrem belastning og trods en svær og hård tid efter et givent event, kommer tilbage såvel fysisk som psykologisk til baseline eller hvor de var forud for eventet.
Går vi derimod til højre på kurven, så finder vi en gruppe af mennesker, der udviser post-traumatisk-vækst. Med det menes, at folk i denne gruppe, som går gennem en periode/event med ekstrem belastning og en efterfølgende hård tid med ptsd-lignende symptomer, ét år efter eventet er stærkere end de var før, målt både på fysiske og psykologiske parametre.
Nyere forskning har vist, at positive psykologiske egenskaber som optimisme, positive følelser, taknemmelighed og relaterede konstruktioner kan spille en vigtig rolle i sundheden. Hos patienter med type 2 diabetes har positive psykologiske konstruktioner været forbundet med bedre medicinske resultater, herunder bedre glukosekontrol og lavere dødelighed.
Hvad hvis vi kan flytte hele vores normalfordelte population mere til højre mod post-traumatisk-vækst ved at træne og lære dem færdigheder fra positiv psykologien og ikke mindst et "flourishing mindset"?
Det er visionært og det er sundhedsfremme i stor skala !
Kan den sundhedsprofessionelle i rehabiliteringen af borgere med diabetes være facilitator for ikke bare mental sundhed - men positiv mental sundhed. Det er omdrejningspunktet for dagens emne.
Varighed 2 timer (kan justeres efter behov)
Beskrivelse fra afholdt foredrag. Alle nye foredrag tilrettes jeres behov.
”Mental sundhed og flourishing”
Mental sundhed (psykisk sundhed)
Ifølge WHO´s definition, er mental sundhed ikke blot fravær af psykisk sygdom, men derimod et overbegreb omhandlende trivsel eller velvære. WHO definerer mental sundhed som et positivt karakteristika og benævner det således.
”Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet”
Samtidig tilføjes ofte en eksistentiel dimension til WHO´s overordnede begreb for mental sundhed. Oplevelsen af meningsfuldhed og det at finde mening med tilværelsen hører i høj grad med til at have god mental sundhed
Af ovenstående fremgår det, at mental sundhed skal forstås som en positiv tilstand – at leve på plussiden – og at denne positive tilstand er større og mere end fraværet af fysisk og psykisk sygdom. Det er derfor muligt at have en god mental sundhed og samtidig være syg eller omvendt have en dårlig mental sundhed uden at have en klinisk diagnose. Fravær af sygdom er derfor hverken tilstrækkelig eller nødvendig for god mental sundhed, men at der samtidig er en klar sammenhæng mellem mental sundhed og sygelighed.
Mental- og fysisk sygdom ligger således på en dimensional akse, der er forskellig fra dimensionen for mental sundhed eller trivsel. Når det er sagt, så har undersøgelser vist, at mennesker med kronisk sygdom, heriblandt diabetes, har 2-3 gange større risiko for at udvikle symptomer på depression og angst, hvilket sammen med stress er mentale helbredsproblemer, som er med til at skabe dårlig mental sundhed og manglende trivsel.
Dette leder til en forståelse af, hvorfor det bør tilstræbes at fremme mental sundhed hos såvel raske som syge. Denne tilstræbelse skal flytte mennesker til at leve på den positive side af livet og ikke blot sigte mod neutral. Vi tilegner os derfor en positiv sundhedsdefinition, hvor mening, livskvalitet og det gode liv er vigtige parametre.
Ovenstående positive sundhedsdefinition fordrer en individorienteret tilgang, idet faktorer som trivsel og det gode liv er subjektive og brede definitioner. Klassisk har bestræbelserne på at øge mental sundhed hos såvel syge som raske sigtet mod at reducere risikofaktorer så som vaner og livsstil (KRAM), hvilket betegnes som det snævre sundhedsbegreb. Mere og mere forskning peger dog på, at trivsel og mental sundhed skal ses i en kulturel, økonomisk og social sammenhæng.
Det brede sundhedsbegreb har derfor fokus på ressourcer og handlekompetencer frem for risici og begrænsninger.
Fremme af mental sundhed, som rehabiliteringsindsats for kronisk syge borgere med type 2 diabetes i regi af Center for Diabetes, bør derfor fokusere på såvel den positive sundhedsdefinition og det brede sundhedsbegreb.
Varighed 2 timer (kan justeres efter behov)
På genhør - hilsen Jeanette
