Jeg bliver tit bedt om at definere, hvad er mental sundhed? Jeg vil hellere vende den om og spørge, hvad er et godt liv?
Svarene er mange og svarene er forskellige fra individ til individ, men de fleste af os indfletter helbred i vores svar. De fleste af os har grundlæggende et ønske om at være rask – uden symptomer og sygdom.
Vi håber, at vi ikke bliver syge og får symptomer. Vi bliver triste, når det alligevel sker og så håber vi på, at ”nogen” – videnskaben eller gud, - vil ordne det for os. Nogle gange håber vi ikke blot, men vi forventer nærmest, at andre ordner det for os, fjerner vores symptomer og fjerner vores sygdom og gør os raske.
Medicin, kirurgi og terapi er godt – når vi er blevet syge og når vi har fået symptomer. Men vi skal også som enkeltindivider kunne forebygge, at vi ikke bliver syge og vi ikke får symptomer. Og - vi skal kunne tage aktiv del i og ansvar for at behandle eller supplere en behandling uden medicin – når vi er blevet syge.
Vi skal tage poweren hjem - også for vores mentale sundhed
Vi ved efterhånden godt, at vi ikke bare kan fralægge os ansvaret, køre derudaf og håbe det bedste. Vi ved efterhånden godt, at vi skal tage del i ansvaret for vores eget helbred. Vi ved godt, at vi må tage aktiv del i at forebygge symptomer og sygdom og holde os sunde. Sundhedsbølgen har i den grad ramt os.
Og vi er langt i forebyggelsestanken, når det gælder det, vi kunne kalde vores fysiske eller somatiske krop. Vi går til tandlæge, vi forsøger at spise sundt og få rørt og motioneret vores fysiske krop blot for at nævne nogle få. Det er helt accepteret og alment kendt, at det er godt for os at være fysisk aktive, at bevæge os, gå eller løbe en tur, eller dyrke en idræt. Vi ved, at det gør os godt og at vi forebygger symptomer og sygdom.
Flere steder har arbejdsgiver indset, at de får mindre sygefravær og mere effektive medarbejdere, hvis muligheden for såkaldt sund livsstil er en del af arbejdspladsen. Og hurra for det - det er vigtigt.
Vi ved også godt - og mærker ofte, hvordan vores tanker er klarere, hukommelsen er bedre, det mentale overskud er større, søvnen har mere kvalitet og relationerne er lettere, når vi får passet godt på vores krop - vores fysiske krop.
Vi kan ikke løbe eller motionere os fra det hele
Men vi er mere end vores fysiske krop og de fleste af os glemmer eller ignorerer vores mentale krop, - endsige vores følelsesmæssige eller vitale krop, hvis vi taler energimedicin. Faktisk kan vi ikke skille vores “kroppe” ad. Vi har ikke en fysisk krop separat fra en mental og en vital krop – vi har bare én krop. Men for nemheds skyld, så taler vi om vores fysiske krop og vores mentale krop – vores sind.
Og når vi snakker om vores sind, så har de fleste af os en tendens til ikke at ville fokusere på det. Det er lidt tabu at tale om sindet eller psyken. Vi taler gerne vidt og bredt om – og poster lystigt på sociale medier – hvor meget vi har motioneret, hvor langt vi har løbet, hvor sundt vi har spist og dermed, hvor meget vi har passet på vores, - lad os sige – fysiske krop.
Det er mere sjældent, at vi i rosende vendinger fortæller verden, at vi aktivt har gjort en indsats for at passe på vores mentale krop – vores sind. Det er også sjældent, at jeg ser eller hører folk fortælle om deres daglige træning i at opbygge positive følelser, som kan balancere livets ubehag eller mere “negative” følelser. Det, der kaldes at træne emotionel balance.
Hvorfor er det sådan?
Måske fordi ordet ”sind” er mere udefinerbart, en fluffy størrelse, der er svær at få greb på og håndtere. Måske fordi ordet ”sind” og ordet ”mental” har en negativ klang a la ”sindssyg” eller ”mental retardering” eller måske fordi fokus på følelser er svært at gøre målbart. Så er løbeturens kilometer eller fitness-maskinernes “reps” (repetitioner) lettere at håndtere.
Men hvorfor er det, at vi kun koncentrerer os om at forebygge sygdom og symptomer i en del af vores krop og ikke hele vores krop?
Hvis vores krop inkluderer det hele – hvorfor lukker vi så øjnene og siger ”biiiiip” og kun tænker på aktivt at forebygge symptomer og sygdom i strukturer af kød og blod i vores såkaldte fysiske krop?
Det går ikke på den lange bane. Vi kan ikke sige ”biiiip”, lukke øjnene og så håbe på det bedste. Vi kan ikke blot køre derudaf, ignorere og måske endda ”drive rovdrift” på den del af vores krop, vi kan kalde sind og blot bede til, at vi ikke en dag får symptomer og bliver syge i sindet og mentalt belastede. Vi er én stor krop og tanker, følelser og fysisk krop kan ikke skilles ad.
Vi skal – og den gode nyhed er - vi kan træne sunde mentale vaner for at forebygge stress og belastningssymptomer. Vi kan træne bedre emotionel balance, men det er et aktivt valg at ville træne.
Vi skal tage det seriøst - vores sind, vores tanker, vores fastgroede overbevisninger, vores emotionelle balance - og ikke bare håbe på det bedste. Vi skal prioritere og dyrke og tale med hinanden om trivsel i hele vores krop. Vi skal igang med at tale med hinanden om og hjælpe hinanden med – vores mentale sundhed.
Det skal ikke være tabu eller latterliggøres at ville forebygge mental mistrivsel - tværtimod. Det skal være “hype”, en prioritet på linje med de gode vaner vi har for vores fysiske krop.
Hvad er mental sundhed?
Spørgsmålet er så – hvad er mental sundhed? Vi har lige snakket symptomer og sygdom i sindet, hvilket vi har et ønske om at undgå og om at forebygge. Men er fravær af symptomer og sygdom lig med sundhed?
Kan vi virkelig sætte det så firkantet op – at hvis du ikke har tegn på stress, belastning, depression eller angst eller hvad det nu måtte være for symptomer – så er du mentalt sund? Eller er det blot et tegn på, at du endnu ikke er blevet syg?
Og så er vi tilbage i – ”jeg kører derudaf og håber det bedste, for jeg er jo endnu ikke blevet syg af det”.
Jeg kan godt afsløre – så simpelt er det ikke. Fravær af sygdom er ikke absolut lig med sundhed. Faktisk er det ligesom to forskellige ting – målt på to forskellige akser eller dimensioner, som selvfølgelig hænger sammen og overlapper, men som ikke er identiske.
Vi kan snakke “sygdom og helbred” på én akse eller i én dimension og så må vi snakke “sundhed og trivsel” på en anden akse eller en anden dimension. Som sagt akserne eller dimensionerne hænger sammen og overlapper, men de er ikke identiske.
At træne sin mentale sundhed
Alle kan have gavn af træning af sindet, ligesom det er godt for alle at dyrke motion og spise fornuftigt.
Det er en god start på forbedring af sin mentale sundhed at få holdt pauser, at få grint en masse, at løbe eller gå en tur og at have nærende relationer, men træning af sindet er mere end det.
Bevidst træning af sindet - mental træning - er effektivt. Det er forskningsmæssigt bevist, at vi aktivt kan træne evnen til at værdsætte livet, være glad, opmærksom og empatisk.
Hva´ så – kan det så sikre os, at intet ondt eller dårligt hænder os? Kan vi undgå negative omstændigheder og kan vi garantere et liv a la ”happy go lucky”?
Nix – livet har ingen garantier, og hvis det har, - så er det, at alle kommer ud for ups and downs, negative livsomstændigheder, lidelse og smerte.
At træne vores mentale sundhed fjerner altså ikke smerte, men det hjælper os til at leve med livets sorger og glæder på lige fod. Det træner os i at være med det, der er - både de glædelige og de smertelige ting. Alle kan blive mere bevidst til stede i livet - både når det går godt og når det går skidt.
Problemet er, at vi oftest ikke ved eller er klar over, hvornår vi ikke er bevidste. Vi lever bare på autopilot. Det ene øjeblik tager det næste. Den ene time bliver til den næste, dagene går, årene går. Vi vågner, står op og næste gang vi bliver bevidste og reflekterer er næste morgen, hvor vi vågner og står op.
Vi risikerer at leve vores liv uden at være til stede. Og når vi ikke er det, er det svært at være der for andre og for os selv - især når livet slår knuder.
Et aktivt valg
Lad os ændre det. Lad os sammen sætte fokus på, at det er mindst lige så vigtigt at træne den del af vores krop, som vi kan kalde sindet, som det er at træne cardio, abs og muskeltoning. Vi kan ikke køre en “crash´n burn” strategi og håbe.
Sindet - vores mentale krop - kan trænes til at være mere bevidst nærværende, så vi mærker ,hvad der går for sig inden i os og hvordan samspillet med vores omgivelser i virkeligheden er. Er det et givende og nærende samspil, som jeg kan vokse af og glædes ved eller skal jeg “takke nej” til det samspil?
Hvordan skal jeg kunne passe på mig selv, forebygge at jeg bliver syg og hvordan skal jeg kunne stortrives, hvis jeg ikke engang kan mærke, hvad der går for sig inden i mig og hvordan jeg har det.?
Bevidst nærvær kan trænes - det skal trænes - så du kan passe ligeså godt på din mentale krop som din fysiske krop.
Men træning er et aktivt valg!
Af Jeanette Frost Ebstrup, læge, ph.d.
Speciale i mental sundhed, flourishing og compassion
