Vi kan jo starte med at indkredse, hvad vi mener med mental sundhed.
Ifølge WHO´s definition, er mental sundhed ikke blot fravær af psykisk sygdom, men derimod et overbegreb omhandlende trivsel eller velvære. WHO definerer mental sundhed som et positivt karakteristika og benævner det således:
”Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet”
Samtidig tilføjes ofte en eksistentiel dimension til WHO´s overordnede begreb for mental sundhed. Nemlig - at oplevelsen af meningsfuldhed og det at finde mening med tilværelsen i høj grad hører med til at have god mental sundhed.
Af ovenstående fremgår det, at mental sundhed skal forstås som en positiv tilstand – at leve på plussiden – og at denne positive tilstand er større og mere end fraværet af fysisk og psykisk sygdom. Det er derfor muligt at have en god mental sundhed og samtidig være syg eller omvendt have en dårlig mental sundhed uden at have en klinisk diagnose. Fravær af sygdom er derfor hverken tilstrækkelig eller nødvendig for god mental sundhed, men at der samtidig er en klar sammenhæng mellem mental sundhed og sygelighed.
Så trivsel er mere end fravær af mistrivsel. Trivsel og velvære er lig positiv mental sundhed. Det er at leve på plus-siden eller “north of neutral”, hvis vi bruger termometret som analogi.
Betyder positiv mental sundhed så - aldrig mere lidelse eller smerte eller svære følelser? Nix - lidelse er en del af det at være menneske.
Lidelse - hvem lider?
Det gør vi alle. Du og jeg, veninden, naboen, hende den smarte og ham den velhavende. Ingen går fri. Vi mærker allesammen ubehagelige følelser og kalder dem ofte “negative”. Alt lige fra de store emotioner som sorg, tab, vrede og angst til hverdagens irritationen eller den lille jalousi - ikke at forglemme bekymringen, mindreværdet, skadefryden, flovheden og fornærmetheden. Håber du ser pointen.
Lidelse eller smerte eller svære og ubehagelige følelser er mange ting - fra kæmpestort til pyt-lille. Lidelse er alt det, vi ikke kan lide og som vi helst vil undgå og gerne vil væk fra. Helt spontant kalder vi disse følelser og oplevelser for “negative”, selvom det i virkeligheden er helt forfejlet at give dem værdi. Det er jo bare følelser eller signaler på samme måde, som de følelser vi putter over i “positiv” kurven.
Lidelse kan defineres som stress eller alt det, vi synes er ubehageligt. Stress og ubehag er bygget ind i vores nervesystem. Vi kan ikke blive fri for ubehag, men vi kan blive bedre til at opleve og nyde de gode oplevelser - altså alle de behagelige, rare, “positive” følelser og samtidig på en hensigtsmæssig måde håndtere stress og ubehag og “negative” følelser.
Stress, aggression eller fortvivlelse kommer, når vi ikke kan rumme svære følelser. Så leder vi efter trøst og ofte leder vi efter nogen eller noget at give skylden. Vi lukker ned for bevidstheden, for det bevidste nærvær, så vi ikke mærker noget. Mindfulness og compassion er at lukke op for bevidstheden og at træne en venlig, accepterende opmærksomhed, der gør os mere fri (Fjorback, Dansk Center for Mindfulness)
De ubehagelige følelser er der altså bare. De er en del af det at være menneske og på samme vis som de såkaldte “positive” følelser, så klinger selve følelsen - altså selve signalet - af på ganske kort tid. Forskningen siger faktisk, at en følelse klinger af på 90 sekunder!
Men vi er super gode til at lægge historier ovenpå signalet, for så kan vi få følelsen - vreden, bitterheden, jalousien….- til at vare i timer, dage, måneder - ja, et helt liv.
Lidelse forklaret således, som svære, “negative” følelser, kommer altså til os alle. Det er blot et spørgsmål om, hvordan vi relaterer os til lidelsen.
Hvordan kommer compassion-træning så ind i billedet?
Hvis lidelse er universel og noget vi alle møder, så kan du ved træning lære at møde den lidelse på en mere gavnlig måde. Hvis du ikke skal lide i timer og dage og år, men i stedet kan blive bevidst om “at lige nu gør det ondt”, holde og rumme den smerte med kærlig venlig accept, for derefter at give slip på den - er det så ikke med til at mindske din mistrivsel og forbedre din mentale sundhed?
Men hvad siger forskningen?
For ca. 20 år siden mødtes forskere fra vesten og meditationseksperter fra Tibet. Dalai Lama bad forskerne om at undersøge compassion og positive kvaliteter i sindet på samme måde, som de dengang undersøgte negative tilstande i sindet så som stress, angst, depression, vrede og misbrug.
På det tidspunkt var ordet compassion ikke nævnt i vestlige lærebøger eller videnskabelige artikler om psykologi. I dag er der over 1000 videnskabelige artikler, der viser, at compassion er en kvalitet, der kan trænes.
Forskere har undersøgt, hvordan træningen i compassion påvirker mennesker. Her er nogle af de vigtigste undersøgelser.
- Et review (som samler data fra mange undersøgelser) fra 2017 konkluderer, at compassion-træning kan øge empati, compassion, robusthed samt pro-social adfærd og peger på flertallige mekanismer som årsag;
- Forskere i et andet studie peger på, at programmet Compassion Cultivating Training (CCT), som er forløberen for det danske TIC-program (Træning I Compassion) kan give nedsat niveau af angst og mere sindsro i ens dagligdag.
Særskilt fandt de, at personer, som trænede compassion, var mindre tilbøjelige til at forsøge at ændre på deres oplevelse og følelsesmæssige tilstande, men at de samtidig oplevede en bedre mestring af deres følelsesmæssige tilstand. Disse resultater indikerer at compassion-træning kan mindske undgåelse og øge accept af ubehagelige oplevelser, hvorpå man bedre kan mestre ens følelsesmæssige tilstand. (Jazaieri, 2017)
- Interviews med medicinstuderende, der trænede CCT (Compassion Cultivating Training) understregede, at de alle fandt det gavnligt og anvendte de tillærte redskaber i et bredt omfang - også efter kurset var afsluttet.
De studerende beskrev, hvorledes redskaberne hjalp dem med at imødekomme stressende faktorer relateret til både personlige, uddannelsesmæssige og deres kliniske ansvar samt styrkede relationer med andre, herunder patienten.
Flere studerende rapporterede, at de anvendte de tillærte redskaber i deres relation med patienten. De brugte mindfulness evner til at holde fokus og være nærværende. De udviste compassion ved bevidst at ønske patienten fri for deres lidelse og de havde øget tålmodighed, evne til at lytte og udvise empati under udfordrende interaktioner. (Weingartner, 2019)
- Et nyligt studie fra 2020 konkluderede, at compassion kan ses som et unikt motiv, der er klar til at konfrontere og reducere lidelse for dermed at fremme individuel velvære, trivsel og social opblomstring. (Kim, 2020)
- Ligeledes skriver en af de førende forskere på området, at det at behandle sig selv og andre med compassion menes at fremme individuel velvære og forbedre mental sundhed (Strauss, 2016)
Af Jeanette Frost Ebstrup, læge, ph.d.
Speciale i mental sundhed, flourishing og compassion
