Er compassion ikke bare det samme som mindfulness? Nej, ikke helt. Compassion bygger på mindfulness – en slags version 2.0, men der er forskelle.
Mindfulness kan forklares som ”bevidsthed” og compassion kan forklares som ”at lindre lidelse”. Effekten af mindfulness er compassion. Træning i compassion fokuserer specifikt på dét – at lindre lidelse.
En anden måde at sige det på er, at mindfulness er bevidsthed og compassion er hjertemod. Bevidsthed med hjertemod er læring og visdom.
Mindfulness træner vores nærvær. Compassion træner vores hjerte – men vi kan ikke helt skille dem ad.
Meget få forstår deres eget følelsesliv og har ikke særlig god kontakt til kroppen. Hvis jeg er ked af det eller vred eller skuffet – aner jeg ikke, at jeg er skuffet og slet ikke hvad jeg skal gøre ved det. Det er bare en udefineret følelse af smerte eller lidelse. Det føles som ubehag i min krop. Jeg er utrænet i at være bevidst nærværende lige nu og her. Jeg er utrænet i at være mindful.
Derfor - kræver compassion, at vi er mindful eller bevidst nærværende. Vi kan ikke agere med compassion overfor svære følelser og lidelse, hverken vores egne eller andres, hvis vi ikke er bevidste om følelserne eller lidelsen.
Mindfulness - at være i dette nu, at sanse, registrere og opleve uden at dømme - er at være bevidst nærværende. Så mindful bevidsthed, nærvær og opmærksomhed er et fundament for compassion.
I compassion-træningen - f.eks TIC træningen (“Træning I Compassion) starter vi derfor med mindfulness-træning. Mindfulness er altid et fundament for compassion-træningen.
Er compassion ikke bare empati?
Compassion er i høj grad empati eller medfølelse. Begreberne empati og medfølelse dækker bare ikke helt - for compassion er handlingsorienteret. Man kan sige, at compassion er en slags ”aktiv empati”.
Det er rigtigt, at compassion på dansk oversættes med medfølelse, men medfølelse har ikke den aktive del med. Compassion er super aktivt. Compassion beder os om at handle aktivt, gøre noget, tage aktivt stilling til hvem vi er, hvem vi ønsker at være og hvad vi vil her i livet.
Compassion beder os om at gå ind og arbejde med systemer, der ikke fungerer. Vi handler aktivt – vi er ”aktivt medfølende”.
Compassion har et element af empati, men hvis vi bliver i empatien, hvis vi holdes fast i empatien, så ryger vi hurtigt over i det, vi vil kalde empatisk lidelse. Litteraturen kalder det compassion fatique. Men compassion udmatter os ikke – empati derimod, udmatter os.
Når vi træner compassion, så træner vi netop evnen til at blive opmærksom på – ”hov nu er jeg røget over i at være empatisk lidende. Kan jeg mon komme tilbage igen og gøre noget helt andet.”
Fluffy selv-føleri
Er compassion for andre og compassion for sig selv (self-compassion) ikke bare noget fluffy selv-føleri og selv-overbærenhed? Betyder compassion, at jeg skal “bøje af” og acceptere alting - også når tingene føles uretfærdige?
På ingen måde. Compassion kan også indebære at sige fra, sætte grænser og måske træffe ubehagelige valg til fordel for det fælles bedste. Man kan kalde det ”compassion med kant”.
At lære at opleve følelser på en sikker og befriende måde betyder ikke, at man skal acceptere de undertrykkende strukturer, der fremkalder disse destruktive følelser. I stedet, kan compassion-træningen give dig mere ligevægt, mod, dømmekraft og omhu til at udfordre disse omstændigheder.
Vi skal ikke tage fejl. Compassion er ”bad ass”. Compassion og især self-compassion er hårdt arbejde. Det er en færdighed, vi træner. En færdighed til at være forberedt, at være i stand til at sige til dig selv, “hvad har jeg brug for lige nu, for at føle mig sikker og okay eller for at handle effektivt og gavnligt i dette øjeblik”. -
Og så gå aktivt efter det.
Af Jeanette Frost Ebstrup, læge, ph.d.
Speciale i mental sundhed, flourishing og compassion
