Lad mig sige det med det samme. Compassion-træning eller compassion praksis er ben-hårdt arbejde. Det kræver mod !
Det kræver mod at holde og rumme svære følelser og ikke ignorere dem eller vende sig væk fra dem. Det gælder både andres smerte og når vi selv lider.
Det kræver mod at vende sig mod det smertelige og være med det. Ikke for at få det væk med et trylleslag, men for at holde det smertelige og langsomt give slip på det igen.
Det kræver mod at åbne sit hjerte og holde det åbent med intentionen om at lindre smerte og lidelse.
Det kræver mod at indse at vi allesammen er mere ens end forskellige. At vi hænger sammen, er samhørige og i virkeligheden allesammen blot har to ønsker, som driver os: at opnå glæde og undgå lidelse.
For ved at indse at vi er mere ens end forskellige, kan vi mønstre det mod, det kræver at være compassionate overfor folk, vi ikke bryder os om. Mennesker vi ikke kan identificere os med eller er uenige med. Mennesker, der har gjort os ondt eller såret os. Mennesker vi afskyr uden egentlig at kende dem.
Men vi er allesammen mere ens end vi er forskellige!
Livet er til tider hårdt, usikkert og skrøbeligt for alle mennesker. Vi har meget mere tilfælles, end vi tror. Både du og jeg og alle andre vil alle gerne være raske, glade og i sikkerhed. Og vi vil allesammen gerne leve med lethed, så alting ikke føles som en kamp. Når vi mærker ubehag, noget vi ikke bryder os om at føle, så tænker vi tit, hvad er der galt med mig. Hvorfor sker det kun for mig. Vi føler os isolerede og alene - for “alle andre” har det godt, er glade, raske og uden lidelse - tror vi. Og vi leder efter noget eller nogen at give skylden.
Vi kan gøre noget andet, nemlig at blive bevidste og opmærksomme på ubehaget, - som vi har til fælles med alle andre. Vi kan holde ubehaget med venlighed og omsorg, for derefter at give slip på det.
Compassion-træning
Så - det er derfor vi træner. Vi øver os i at være modige - skridt for skridt bliver vi compassion-krigere. Det bliver den måde, vi er i verden på - møder verden på og den måde vi ser verden på.
Compassion er dermed en levemåde, der langsomt opdyrkes eller kultiveres gennem compassion-træning eller praksis.
Meditation er en træningsform, som er en stor del af compassion-træningen og orden “meditation” kommer faktisk fra det latinske ord “meditatus” som betyder - “at øve sig”.
1-2-3, så kan jeg også vinge den af
Her må vi stoppe engang. Jeg møder mange velmenende mennesker, der interesseret spørger ind til compassion og til compassion-træning - både som privatperson og som professionel. Alle giver jeg et “sammenkog” af ovenstående. At compassion kræver mod og at compassion opdyrkes ved intention og dedikation - altså over tid.
“Ups - så må jeg lige overveje, for det har jeg ikke tid til”, lyder svaret.
Vi træner, vi øver os - men vi bliver i princippet aldrig uddannet, så der er ikke noget at “vinge af”.
Men hvis interessen og ønsket er der, - om at kultivere compassion-kvaliteten, så vi kan møde lidelse, smerte og svære følelser på en mere gavnlig måde, så skal vi jo starte et sted.
Vi skal have noget hjælp til at komme igang og nogle værktøjer og noget viden til, hvordan vi bedst muligt kan øve os. Og her giver det mening at tage på kursus eller retreat eller finde en mentor.
Vi skal have kick-startet vores praksis, men træningen skal vi selv stå for og selv vedligeholde. Compassion til andre, compassion til sig selv, og det at modtage compassion er ikke en færdig pakke lært i et quick-fix.
Af Jeanette Frost Ebstrup, læge, ph.d.
Speciale i mental sundhed, flourishing og compassion
